Munck Kraner vinder stor ordre i USA

Vejrmæssigt har sommeren ikke vist sig fra sin mest gavmilde side her i Danmark, og strandvejr er det ikke lige blevet til.

Alligevel har vi haft en fantastisk sommer her hos Munck Kraner. Vi har benyttet den rolige periode sommeren over til at arbejde med en del projekter til USA.

Stor USA-ordre på 8 specialkraner

Det hårde arbejde har i den grad givet pote. Det har nemlig resulteret i en samlet ordre på 8 specialkraner fra 1 til 72 ton.

Munck Kraner er blevet valgt til at levere ordren pga. den høje kvalitet, som vores kraner er kendt for, samt vores skræddersyede løsninger, der opfylder alle kundens ønsker og behov. Derudover er Munck Kraner ofte førstevalg som leverandør af kranløsninger, fordi vi altid står til rådighed 24/7.